photo-1429962714451-bb934ecdc4ec.jpg

Formålet med mødet var at udvikle puls-arrangørernes arbejde i Norden og danne et nyt netværk mellem nordiske koncertarrangører med fokus på talentudvikling, kvalitet i koncerterne og udvikling af livemusik-området i Norden.

Med dette netværk ønsker Nordisk Kulturfond at facilitere udviklingen af arenaer og mindre netværk som kan diskutere spørgsmål omkring livemusik, finde fælles løsninger og sikre den praktiske udfoldelse af mødet mellem nordisk livemusik og det nordiske publikum.

På mødet var der en introduktion til puls, inspiration til arbejde med publikumsudvikling og tid til networking mellem puls-arrangørerne.

Netværksmødet arrangeredes i tilknytning til Live Music Summit, som er en international konference om livemusik arrangeret af Dansk Live.