“Hvis ikke vi har kulturen, er vi ingenting” – Portræt af Maria Mediaas Jørstad

Af Signe Wulff

En nærmest håndgribelig følelse af at sidde med et meget stort og tungt ansvar ramte Maria Mediaas Jørstad, da hun for noget tid siden så en statistik over sammenhængen mellem unge menneskers valgdeltagelse og deres kulturforbrug. Statistikken, som tog udgangspunkt i amerikanske unges vaner, viste nemlig, at blandt de unge i undersøgelsen, der havde et jævnt forbrug af kunst og kultur, gjorde 45 % brug af deres stemmeret ved et valg. Valgdeltagelsen var til gengæld chokerende lav blandt dem, der ikke havde et forhold til kunst og kultur. Her lå den på bare 1 %.  

Den statistik var ”mindblowing”, fortæller Maria og siger så: ”Kunst og kultur får os til at forstå, at vi er en del af verden; at vi har en plads i den; at vi hver især betyder noget. Kunst og kultur skaber tillid og sammenhængskraft.” I en verden, der bliver mere og mere splittet, kaotisk og dramatisk, er det meget tydeligt, at der er brug for den samhørighed, som kunsten og kulturen skaber, fortsætter hun: ”Kunst og kultur er ikke bare pynt på kagen, men en vigtig ingrediens i vores samfund. En afgørende brik i vores demokrati.

Det er den betydningsfulde brik, hun nu sidder med i hånden og har muligheden for at spille i kraft af sin position som direktør for Nordisk Kulturfond – en stilling hun tiltrådte i september 2023. 

“Det er mig meget magtpåliggende, at kunst og kultur har de bedste mulige rammer,” siger hun og fortsætter så på syngende norsk: ”Det er kjempe vigtigt at sidde her i fonden og forvalte det ansvar.” 

Maria, der er født i Stockholm og opvokset i Oslo, blev selv ramt af kunsten, da hun efter gymnasiet startede på en folkehøjskole med teater som hovedfag. Her oplevede hun en så intens følelse af at høre hjemme, at hun blev i samme spor, da hun skulle vælge uddannelse. Således blev Maria uddannet teaterproducent fra Stockholm University of the Arts i 1999. Etter uddannelsen arbejdet hun i en årrække som chefproducent ved Nationaltheatret i Oslo, og i tillæg har hun haft den unikke oplevelse at arbejde tæt sammen med medlemmerne af ABBA om den store opsætning af MAMMA MIA! i Oslo i 2009.  

I 2015 etablerede Kulturdepartementet i Norge organisationen Talent Norge, og Maria blev ansat for at bygge og lede nyetableringen. Målet var at skabe en solid talentsatsning på unge talenter i kunst og kultur og sikre både offentlig og privat finansiering af den. Maria ledte organisationen med stor succes. Efter 8 år under hendes ledelse var der etableret omkring 50 talentprogrammer for mere end 700 aktive talenter om året. Talent Norge blev en model, som vakte stor interesse internationalt, og man ser nu, at der etableres lignende modeller i flere land. 

Marias erfaring fra Talent Norge er, at der ikke er grund til at være bange for at tale om talentudvikling indenfor kunst og kultur. For organisationens arbejde viste, at det faktisk gjorde en forskel at gå til talentudviklingen på en systematisk og fagligt forankret måde, sådan som man gør i eksempelvis sportssammenhænge. ”Det handler ikke om konkurrence, men om at identificere hvilke rammer og forudsætninger de unge skal bruge for at have potentialet til at folde sit talent ud. Og det handler om et samfund, som viser, at man satser på kunstnere – og på kunsten som en levevej,” siger hun.   

Fra sin nye post i Nordisk Kulturfond skal Maria operere i det nordiske og styrke kultursamarbejdet. Fonden er en officiel del af det nordiske samarbejde og har en organisatorisk forankring i, og et tæt samarbejde med, både Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Nordisk Kulturfond blev stiftet i 1966, og Maria er imponeret over, hvor visionært det var at stifte en selvstændig, transnational kulturfond på det tidspunkt: ”De forstod allerede ved oprettelsen af det nordiske samarbejde, at kulturen nødvendigvis måtte have en nøglerolle. Kulturen skaber vores identitet og vores sammenhold.”  

Det forpligter at løfte arven fra de visionære stiftere – og at stå i spidsen for en robust og velforankret organisation i en privilegeret del af verden, siger hun: ”De nordiske økonomier udgør tilsammen verdens 12. største økonomi, og vi er samfund, der er bygget på vigtige værdier som ytringsfrihed og kunstnerisk frihed. Men vi lever ikke isoleret i vores del af verden, og det er vigtigt, at vi tænker og forankrer vores arbejde globalt.” 

Nordisk Kulturfond søsatte i 2020 det tematiske initiativ Globus, der bringer kunsten og kulturen ind i globale arenaer og giver kunstnere og kulturudøvere uden for Norden nye muligheder for at søge støtte. Satsningen har været en stor succes, fortæller Maria, og selv om den er berammet til et udløb ved udgangen af 2025, er hendes vision, at konceptet skal føres videre og videreudvikles.  

Hun ønsker sig, at fonden skal fortsætte med at åbne sig mod verden. Dels fordi kunst alligevel ikke kender til landegrænser og frit flyder ind og ud af nationaliteter, kulturer og territorier. Men også fordi verden er så dramatisk lige nu, siger hun. I sit forord til fondens årsberetning for 2023 skrev hun: ”Vigtigheden af et stærkt internationalt og nordisk kultursamarbejde står endnu tydeligere, mens spændingsniveauet i verden stiger, og store humanistiske og geopolitiske spørgsmål presser sig på.” 

Kunstens verdenskort er i forandring, og der er brug for at invitere til transnationale, globale fællesskaber: ”Krigen i Ukraine fører til ændringer i vores nærområde. Nogle samarbejder forstærkes, mens andre forandrer sig. Tag for eksempel det kulturelle samarbejde i Barentsregionen, som ændrer mandat, og vores fællesskab med de baltiske lande har fået et nyt fokus. Der er ingen tvivl om, at der er brug for initiativer som Globus, som inviterer til vidensdeling, støtte og samhørighed. Og ligeværdigt samarbejde. Vi ønsker at bidrage til alle typer af samtaler – og til en åbenhed – omkring kunst. Uenighed er ikke farlig, men givende. Det er et privilegium at være forvalter af kunst og kultur, for med den kan vi ikke bare vise nuancer, men også insistere på dem,” slår hun fast.  

Maria har et personligt forhold til, hvordan det er, når kunsten ikke længere er hverken nuanceret eller fri. Hendes mand er nemlig ud af kvensk slægt og leder et kven-teater i Norge. Kvenfolket er en folkegruppe, der oprindeligt boede i den nordlige del af Norge, Sverige og Finland. Kvenernes kultur blev i løbet af det 19. og 20. århundrede fornorsket, og er nu genstand for et arbejde i Sandheds- og Forsoningskommissionen, som det norske Storting nedsatte i 2018 for at undersøge uretfærdigheder begået af den norske stat mod ikke bare kvener, men også samer, norskfinner og skovfinner. ”Det er noget af det første, man gør, hvis man vil nedbryde et folkeslag: Man tager kulturen væk, så forsvinder også identiteten, og til sidst bliver folket helt usynligt,” siger Maria. 

Maria har et helt utroligt blik for mønstre og rutiner og en tilsvarende handlekraft i forhold til at arbejde struktureret med at lave om på ting, der ikke fungerer. Sådan siger den kunstneriske leder af den norske Nasjonalballetten, Ingrid Lorentzen, som har delt adresse med Maria og Talent Norge i den smukke opera på havnen i Oslo. De to har arbejdet tæt sammen de seneste mange år og er hovedarkitekterne bag koreografprogrammet Artemisia, hvis mål var at sikre, at koreografer har lige muligheder – uanset køn. Siden Artemisia-initiativet blev lanceret i 2019, har kvindelige koreografer stået bag 27 nye værker – syv af dem til Hovedscenen, hvor ingen kvindelig koreograf før havde stået i spidsen. ”Maria kommer med overskud og energi og har en eminent evne til at se alt i en større sammenhæng, og vigtigst af alt, så tør hun lave om, hvis noget ikke virker,” siger Ingrid Lorentzen og fortsætter: ”Vi lader os tit begrænse af det, vi kender, men sådan er Maria ikke. Hun har lært mig, at hvis man ser noget, man kan forandre til det bedre, så skal man gøre det nu, for man ved ikke, hvor længe man har momentum.” 

Momentum. Det er netop den følelse, Maria har lige nu med sit arbejde. Hun oplever at være ankommet til en velfungerende fond, der står på et stærkt fundament, og som med en ballast af solidt arbejde er klar til at bevæge sig ind i en ny tid – både med hende som direktør, men også med en ny strategiperiode og et 60-års jubilæum lige om hjørnet. 

Fonden arbejder allerede proaktivt med at facilitere nye netværk og samarbejder, og det er en linje, Maria vil fortsætte. Hun vil også se på muligheden for, hvordan fonden kan være med til at skabe og inspirere til en bredere finansiering af det nordiske kultursamarbejde. I de otte år Maria ledede Talent Norge, bidrog private bidragsydere med mere end 50 % af al finansiering til talentudviklingsprogrammerne, hvilket betød mere end en halv milliard i private midler til unge talenter. Det er en erfaring, som hun synes er oplagt at tage videre til fondens arbejde og til andre nordiske sammenhænge. 

I Talent Norge har hun oplevet, hvordan det er en styrke at benytte både private og offentlige finansieringsformer. Det kan styrke og forankre kunsten og kulturen i samfundet, mener hun – og med flere midler til rådighed nå bredere og længere ud: ”Det er sundt at få kreativiteten ud i alle dele af samfundet. Kunst kan få os ud af vores ekkokamre. Kunst skaber empati og tillid. Det er der brug for.”