UNESCO har i samarbejde med Nordisk Kulturfond netop lanceret arbejdspapiret “Acting for the Recognition of Culture as a Global Public Good and a Stand-Alone Goal”, som sætter fokus på kulturens centrale rolle som katalysator for bæredygtig udvikling.
Siden 2022 har UNESCO og Nordisk Kulturfond gennem et samarbejdsinitiativ undersøgt, hvordan kulturen kan bidrage til at gøre offentlige politikker mere inkluderende. Som et resultat af dette samarbejde har UNESCO lanceret et arbejdsdokument med titlen “ Acting for the Recognition of Culture as a Global Public Good and a Stand-Alone Goal”. Dokumentet bygger på deklarationen fra UNESCO’s Verdenskonference om Kulturpolitik og Bæredygtig Udvikling – MONDIACULT, der blev afholdt i Mexico i september 2022, og uddyber begrebet kultur som et offentligt gode.
Partnerskabet mellem UNESCO og Nordisk Kulturfond afspejler desuden en fælles engagement til at fremme kulturens rolle indenfor bæredygtig udvikling, både for at accelerere implementeringen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og i tiden derefter.
“Mens vi sætter kursen mod MONDIACULT 2025, minder dette omfattende policy-notat os rettidigt om, hvorfor kultur er vigtig for public policy – og omvendt. Jeg inviterer jer til at genbesøge principperne for kulturelle rettigheder, kultur som en løftestang for bæredygtig udvikling og interkulturel dialog for fred og sikkerhed,” siger Ernesto Ottone R., assisterende generaldirektør for Kultur hos UNESCO.
Siden vedtagelsen af FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er det globale politiske landskab blevet væsentligt ændret. Der er et behov for fornyet, kulturelt mangfoldig multilateralisme i en tid med øget menneskelig mobilitet, fordybede uligheder og kriser inden for sundhed, fødevarer og klima. Disse udfordringer har hæmmet fremskridtene mod at nå de bæredygtige udviklingsmål (SDG’erne). På alle niveauer i samfundet er der et stigende behov for mere lokalt forankrede og menneskecentrerede udviklingstilgange. COVID-19-pandemien, klimakrisen og hurtige teknologiske fremskridt har yderligere fremhævet uligheder mellem og inden for lande, hvilket øger kravene om retfærdighed og social retfærdighed.
“Der er et klart behov for at forankre kultur mere eksplicit i diskussionerne om bæredygtighed og policy-udvikling, især i en tid præget af komplekse udfordringer,” siger Maria Mediaas Jørstad, direktør for Nordisk Kulturfond. “Dette arbejdsdokument skitserer klare veje for at anerkende kultur som et globalt offentligt gode, hvilket yderligere forankrer dens rolle som en grundlæggende katalysator for inkluderende, bæredygtig udvikling af samfund. Det åbner også nye muligheder for at forme kulturpolitikker ved at fremme en mere tværgående forståelse af kulturens rolle på tværs af forskellige områder i samfundet og understreger samtidig det presserende behov for at styrke kulturelle rettigheder, mangfoldige kulturelle udtryk og sektorens økonomiske bæredygtighed.”
Begrebet kultur som et offentligt gode har fået momentum siden deklarationen fra UNESCO’s Verdenskonference om Kulturpolitikker og Bæredygtig Udvikling – MONDIACULT (2022). Deklarationen fremhævede kulturens rolle som en drivkraft for bæredygtig udvikling og opfordrede FN’s generalsekretær til at integrere kultur som et globalt offentligt gode i FN’s dagsorden efter 2030 som et mål i sin egen ret. Denne ambition blev yderligere understreget i det reviderede udkast til FN’s Pagt for Fremtiden
I løbet af 2025 vil forankringen af kultur i den post-2030-dagsorden blive diskuteret på flere internationale begivenheder, som vil forme det globale landskab for offentlig politik. Dette inkluderer det 10. verdensmøde om kunst og kultur i Seoul, Sydkorea, med temaet “Charting the Future of Arts and Culture” af IFACCA (International Federation of Arts Councils and Culture Agencies) samt UNESCO’s næste MONDIACULT-konference i Barcelona i september.
På denne baggrund udgav FN’s generalsekretær en rapport, “Our Common Agenda”, der understregede kulturens rolle som en katalysator for bæredygtig vækst og bidragyder til jobskabelse, miljømæssig bæredygtighed og social sammenhængskraft. I september 2024 vedtog FN’s Generalforsamling en Pagt for Fremtiden, som eksplicit opfordrer medlemsstaterne til at integrere kultur i deres økonomiske, sociale og miljømæssige politikker.
I dag er kultur bemærkelsesværdigt fraværende i 2030-dagsordenen. Mens det internationale samfund begynder at reflektere over en post-2030-dagsorden, opfordrer UNESCO til, at kultur bliver et selvstændigt mål.
UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Gennem konkrete værktøjer og anbefalinger vejleder UNESCO stater i at fremme betingelser, der sikrer, at grundlæggende rettigheder og friheder også gælder for kunstnere, journalister, forskere og undervisere.