14 projects have been supported with a total amount of 4.8 million. DKK in the first major application round of the Fund’s Globus programme. By the deadline of 3.10.2022, the Fund had received a total of 227 applications. The aim of the programme is to support artistic and cultural collaborations that could not be developed in the Nordic region alone. The next Globus Call will be announced in spring 2023.
”Vi er meget glade og imponerede over den store interesse vi har oplevet for Globus-programmet. Det store antal kvalificerede ansøgninger giver udtryk for, at der findes et behov for nye typer kunstneriske og kulturelle samarbejder og netværk, der vil søge nye perspektiver og udvikle dialog på tværs af forskellige kontekster. Programmet demonstrerer også vigtigheden af at understøtte internationalt kunstnerisk og kulturelt samarbejde i en virkelighed, der er stadigt mere kompleks og præget af globale processer og omvæltninger”, siger Benny Marcel, direktør for Nordisk Kulturfond.
De 14 udvalgte projekter rummer en bred vifte af forskellige initiativer inden for flere kunst- og kulturområder. Gennem samarbejder i projekterne bliver Norden flettet ind i globale netværk, der skaber forbindelser mellem aktører fra forskellige sider af verden. Programmet har især fokus på initiativer, der arbejder med eksperimenterende processer og metoder, og flere af projekterne kombinerer tværfaglige kunstneriske og kreative metoder med videnskabelige og filosofiske tilgange.
Fonden har i programmet samarbejdet med en international gruppe af eksperter, som også har deltaget i evalueringen af ansøgningerne. Gruppen har i 2022 bestået af Jimena Lara (MX), direktør for Anglo Arts, Anglo Mexican Foundation, Pooja Sood (IN), direktør for Khoj International Artists’ Association i Indien og Camilla Mordhorst, direktør for Det Danske Kulturinstitut.
“Det er altid spændende at se, hvordan et nyt program bliver modtaget. Vi har været overvældet af mængden af ansøgninger og kvaliteten. De afspejler, at mange kunstnere arbejder i internationale netværk, der adresserer globale temaer i deres værker. En af programmets stærkeste sider er, at det fremmer kunst- og kulturprojekter, der arbejder på tværs af grænser og genrer, og skaber forbindelser mellem individuelle kunstnere og kulturinstitutioner. Programmet forbinder det nordiske med den globale scene og viser, at samspillet mellem det nordiske og det globale ikke kun bidrager med nye perspektiver, men fordrer også rigtig gode kunstprojekter”, udtaler gruppen.
Globus Call er den nyeste del af Nordisk Kulturfonds samlede Globus-satsning. Formålet med programmet er at give kunstnere og kulturaktører mulighed for at engagere sig i transnationale og langsigtede samarbejder og netværk, som strækker sig udover den nordiske region. Programmet kan søges årligt og den næste ansøgningsrunde annonceres i foråret 2023.
Som en del af programmet vil fonden på sigt facilitere et netværk på tværs af de projekter, som har opnået støtte. Dette vil inkludere udvikling af strukturer og online-fora for videre vidensudveksling på tværs af de involverede partnere og mellem de enkelte projekter og fonden.
“Vi ser meget frem til at følge projekternes videre rejse. På denne måde får vi også mulighed for at undersøge, hvordan en ny form for nordisk relevans kan opstå i samarbejdet med flere globale projekter, der på forskellige måder inddrager Norden i deres arbejde. Formålet er at udvikle en ny platform for projekter, der deler ambitionen om en global kunstnerisk praksis”, siger Anni Syrjäläinen, seniorrådgiver og projektleder for Globus-programmet.