Her finder du en samling af videoer, hvor vi møder kunstnere fra støttede projekter og diskuterer kunstens og kulturens rolle i vores samfund.
Antologien “Afspejlinger – kunst kultur politik samfund” fra Nordisk Kulturfond inviterer til nye samtaler om kulturpolitikkens udvikling og fremtid. Her kan du se en film med eksperter, der medvirker i antologien: Ove Kaj Pedersen, professor emeritus i komparativ politisk økonomi och Eline Wernberg Sigfusson, tidligere stedfortrædende direktør i Nordisk Kulturfond.
Filmen er produceret af Fantom Film og optaget på Det Kgl. Bibliotek / Den Sorte Diamant i København, Danmark.
I denne dokumentar møder vi Taneli Törmä, en finsk danser og koreograf baseret i Danmark, der i sine værker bryder grænserne mellem dans, performancekunst og publikum. Nordisk Kulturfond har været med til at finansiere et af hans projekter, Open Your Heart, der udforsker og genopliver nysgerrigheden til bevægelse og den oprindelige glæde ved at danse.
Inuk Silis Høegh er en grønlandsk kunstner og filmskaber. I denne film fortæller Inuk om sit seneste projekt The Green Land og om sin kunstneriske rejse – om at vokse op i en kunstnerfamilie og om at vende hjem og etablere sig som kunstner i Grønland efter flere års ophold i udlandet.