Organisation

Nordisk Kulturfond er organiseret i tre dele:

1. Fondens direktion og medarbejdere, som varetager fondens drift og udvikling
2. Fondens bestyrelse, organisationens øverste myndighed
3. Fondens tilknyttede sagkyndige, som bidrager til vurdering af ansøgninger og leverer faglige indsigter, der danner grundlag for kulturpolitiske analyser og vurderinger

Sammen sørger de for Nordisk Kulturfonds grundlæggende opgave: at fremme det nordiske kultursamarbejde i hele dets udstrækning – både inden for og uden for Norden.

Fondens direktion og medarbejdere

Fondens ansatte varetager fondens daglige arbejde og ledes af direktør Kristin Danielsen. Fondens direktion og medarbejdere ligger i Nordens Hus i København, sammen med sekretariaterne for Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. Arbejdet inkluderer alle dele af virksomheden knyttet til strategi, udvikling, ansøgningsbehandling, partnerskaber og netværk samt samarbejde med bestyrelse og sagkyndige.

Bestyrelse

Bestyrelsen er Nordisk Kulturfonds øverste myndighed, og består af 13 medlemmer, hvoraf den ene halvdel udpeges af Nordisk Råd, og den anden af Nordisk Ministerråd.

Island, Sverige, Danmark, Finland og Norge repræsenteres af to medlemmer, mens Færøerne, Grønland og Åland har én repræsentant. Alle bestyrelsesmedlemmerne udpeges for to år af gangen, og rollen som for- og næstforperson i bestyrelsen ivaretages skiftevis mellem de nordiske landes bestyrelsesmedlemmer.

Sagkyndige

Nordisk Kulturfond anvender sagkyndige til at give et stærkt fagligt grundlag for at behandle indkomne ansøgninger til fondens støtteprogrammer, og til at danne grundlag for fondens kulturpolitiske analyser og vurderinger. Sagkyndiggruppens rolle og sammensætning vurderes løbende i forhold til udviklingen af fondens støtteprogrammer, indkomne ansøgninger, samt behov og nye tendenser i kunst- og kulturlivet.

Nordisk Kulturfonds historie

Nordisk Kulturfond blev etableret i 1966 som led i formaliseringen af Det nordiske samarbejde. Fondens virksomhed reguleres i en mellemstatslig overenskomst, som er ratificeret af alle de nordiske lande. Ifølge denne aftale er fondens grundlæggende opgave at fremme det nordiske kultursamarbejde i hele dets udstrækning – både inden for og uden for Norden. Fonden blev med dette det første fællesnordiske samarbejdsorgan med overstatslig beslutningsmyndighed.

Baggrunden for fondens etablering kan spores til årene efter afslutning af Anden Verdenskrig. Her stod det klart, at vejen til fredelige og stabile samfund måtte gå gennem investering i kulturelt samarbejde på tværs af landegrænser. På den baggrund fik fonden en nøglerolle i det officielle nordiske samarbejde og har siden haft en central rolle som et af de officielle samarbejdsorganer i det nordiske samarbejde, side om side med Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Fonden er et selvstændigt organ og kan betragtes som en offentlig aktør med frie midler, som i sin praksis ikke udgår fra direkte politisk styrede beslutninger. I kraft af sin uafhængige status har fonden mulighed for at agere opsøgende, iværksætte egne initiativer og engagere sig aktivt på det kulturpolitiske område.

Fondens bevilling finansieres fra Nordisk Ministerråds budget, som Nordisk Råd godkender, og fonden har ifølge sin overenskomst mulighed for at modtage andre midler til sine formål.