Denne databeskyttelsespolitik handler om Nordisk Kulturfonds behandling af personoplysninger, når vi er dataansvarlige.
Nordisk Kulturfond behandler alle personoplysninger og data i det hele taget med integritet og kun til formål, der ligger inden for fondens arbejdsområde. Vi kigger løbende på vores interne arbejdsprocesser, herunder behandling af ansøgninger, så vi sikrer os, at vi arbejder på den mest optimale og forsvarlige måde.
Når vi behandler ansøgninger, trækker statistik fra vores hjemmeside eller udsender nyhedsbreve, anser vi os selv som dataansvarlige. Det betyder, at vi lever op til både EU’s databeskyttelsesforordning og dansk databeskyttelseslovgivning.
Denne databeskyttelsespolitik handler om Nordisk Kulturfonds behandling af personoplysninger, når vi er dataansvarlige.
Vi indsamler og behandler personoplysninger i forbindelse med vores ansøgningsbehandling, hjemmeside og nyhedsbreve. Vi beder udelukkende om personoplysninger, der er nødvendige til det formål, som du selv giver samtykke til.
Almindelige personoplysninger, herunder oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på ansøgere. Vores nyhedsbrevsabonnenter opgiver e-mailadresse. Til at lave statistik på brugen af vores hjemmeside bruger vi IP-adresser. Men disse anonymiseres, så vi ikke har adgang til dem.
Når vi udbetaler støtte til ansøgere, beder vi også om bankoplysninger.
Vi behandler almindelige personoplysninger for at kunne tage imod og arbejde med ansøgninger samt udbetale evt. støtte. Derudover bruger vi nyhedsbrevsabonnenternes e-mailadresser, så vi kan informere om fondens virksomhed og aktiviteter. Hjemmesidestatistik laver vi for at kunne levere relevante og brugbare informationer på vores hjemmeside til vores brugere.
Spørgeskemaundersøgelser og surveys laver vi for at kunne udvikle fonden, så vi arbejder så optimalt som muligt og fortsat er relevant og aktuel for vores ansøgere og omverden.
Vi benytter ikke cookies på denne hjemmeside. Glæd dig til en cookie fri oplevelse.
Vi har implementeret sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre databeskyttelse for alle personoplysninger. Vi gennemfører regelmæssigt interne opfølgninger i forhold til tilstrækkeligheden og efterlevelsen af politikker og foranstaltninger.
Nordisk Kulturfond indsamler personoplysningerne direkte hos dig og aldrig hos tredjepart. Det vil sige, at du selv ved, hvilke oplysninger du sender til os.
Vi videregiver udelukkende personoplysninger, når vi har et lovligt grundlag herfor. Fx har vi indgået databehandleraftaler med vores leverandører af ansøgningssystem og hjemmeside. Derudover kan vi videregive oplysninger i forbindelse med inkassosager.
Nordisk Kulturfond har databehandleraftaler, der sikrer, at dine oplysninger er beskyttede, og at vi overholder vores databeskyttelsesforpligtelser.
Vi kan blive pålagt at udlevere personoplysninger til offentlige myndigheder, fx Rigsrevisionen, hvilket vi udleverer, hvis det er krævet i henhold til gældende lovgivning. Det kan fx være for at kontrollere, at vi overholder gældende lovgivning.
Vi vil kun opfylde anmodninger om videregivelse af personoplysninger, hvor vi har pligt til at gøre det.
Nordisk Kulturfond sletter personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige at have for behandlingen af en ansøgning. Det vil sige, at de slettes i løbet af 12 måneder, hvis en ansøgning får afslag. Hvis en ansøgning modtager støtte gemmes oplysningerne i fem år efter sidste udbetalingsaktivitet. Dette sker for at leve op til bogføringsloven.
Personoplysninger gemmes så længe abonnenten ønsker at modtage nyhedsbrevet. Når abonnenten framelder sig nyhedsbrevet, så slettes personoplysninger.
IP-adresserne anonymiseres med det samme, så vi ikke har adgang til at se dem.
Vi sletter dine e-mails, når de ikke længere er relevante for en sag. Hvis de relaterer sig til en ansøgning eller andre sager, vil de blive arkiveret på den relevante sag, men juridisk slettet fra vores e-mailsystem.
Som registreret (dvs. bruger) har du en række rettigheder, som Nordisk Kulturfond som dataansvarlig er forpligtet til at opfylde. Du har ret til:- at få indsigt i, hvilke personoplysninger Nordisk Kulturfond har om dig- at få korrigeret eventuelle forkerte eller mangelfulde personoplysninger- at få slettet de personoplysninger, Nordisk Kulturfond har om dig.
Når vi behandler personoplysninger baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. For at tilbagekalde et samtykke til vores behandling af dine personoplysninger, bedes du kontakte fondens databeskyttelsesrådgiver.
Vores nyhedsbreve udsendes kun til modtagere, der selv har tilmeldt sig nyhedsbrevet. Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbreve, kan du framelde dig ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” i det nyhedsbrev, du har modtaget fra os. Herefter bliver dine oplysninger slettet.
Ønsker du at få personoplysninger slettet eller begrænset, eller ønsker du at gøre indsigelse mod Nordisk Kulturfonds behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Nordisk Kulturfonds databeskyttelsesrådgiver.
Vi arbejder også fremadrettet for at behandle dine oplysninger på bedste vis og gennemsigtigt. Derfor gennemgås og opdateres denne databeskyttelsespolitik løbende.
Databeskyttelsespolitikken er opdateret den 24. maj 2018.
Dataansvarlig er:
Nordisk Kulturfond
Ved Stranden 18
DK-1061 København
Hvis du ønsker at udnytte dine rettigheder som beskrevet ovenfor, eller hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger eller denne databeskyttelsespolitik, er du velkommen til at kontakte fondens databeskyttelsesrådgiver (DPO):
Søren Merrild Staun: sorsta@norden.org
Hvis du ønsker at klage over vores behandling af personoplysninger, bedes du sende en e-mail med detaljerne i din klage til kulturfonden@norden.org. Vi vil behandle klagen og vende tilbage.
Du har også ret til at klage til Datatilsynet i forhold til dine rettigheder og over Nordisk Kulturfonds behandling af dine personoplysninger. For yderligere oplysninger om, hvordan du klager til Datatilsynet henvises til Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.
De regler, der gælder for Nordisk Kulturfonds behandling af dine personoplysninger, findes i:
Persondataloven (indtil 25. maj 2018)
Databeskyttelsesforordningen (efter 25. maj 2018)
Databeskyttelsesloven (efter 25. maj 2018)