Artiklerne fra fondens antologi “Afspejlinger – kunst kultur politik samfund” er tilgængelige på afspejlninger.org
Fonden udgav sidste år antologien “Afspejlinger – kunst kultur politik samfund”, der inviterer til en fornyet samtale om kulturpolitikkens udvikling i Norden.
Bogens bidragsydere er bl.a. Ove Kaj Pedersen, professor emeritus i komparativ politisk økonomi, Eva Bergquist, forvaltningschef i kulturforvaltningen i Region Stockholm, den islandske kunstner Olafur Eliasson, Maria Jørstad, daglig leder for Talent Norge og Frederik Tygstrup, leder af forskningsprojektet ”Kunsten som Forum”.
Artiklerne berører og diskuterer emner som kunstens rolle i demokratiet, relationen mellem centrum og periferi, forholdet mellem det nationale og globale, udvikling af kunsten og kulturens finansielle og institutionelle rammer samt kunstens og kulturens afgørende rolle i udviklingen af bæredygtige samfund.
Bogen vil fungere som afsæt for flere kulturpolitiske samtaler og dialogmøder i forskellige dele af Norden i løbet af de kommende år.