Den 6. oktober afholdt WHO Regional Office for Europe en international konference om kunst og sundhed i København. Med udgangspunkt i konkrete indsatser og projekter udforskede mødet muligheder for at gøre kunstbaserede interventioner mere tilgængelige for medlemsstaterne i hele Europa. Nordisk Kulturfond deltog i konferencen som led i fondens igangværende partnerskab med WHO.
Konferencen, som blev arrangeret i samarbejde med Jameel Arts and Health lab og Region Midtjylland, bragte sammen embedspersoner, beslutningstagere i helse og kultursektoren, internationale eksperter og udøvende kunstnere fra forskellige lande.
Dele af konferencen handlede om projektet ”Music and Motherhood” (MaM), et projekt og en pilotstudie i implementering af kunstneriske tiltag i helsesektoren. I dette projekt samles nye mødre, som oplever fødselsdepressioner, i sanggrupper, ikke for at synge for børnene, men for sig selv og for hinanden. Pilotprojektet er gennemført i samarbejde med lokale tiltag i Rumænien, Italien og Danmark.
Dr. Nils Fitje, Technical Officer på Behavioural and Cultural Insights Unit , WHO Europe.
Anni Syrjäläinen, seniorrådgiver i Nordisk Kulturfond deltog i en panelsamtale om Music & Motherhood -projektet.
Danmarks kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) holdt åbningstalen ved konferencen.
Fra venstre: Robb Butler, Director of Communicable Diseases, Environment and Healt, WHO Europe; Christopher Bailey Art & Health Lead, WHO; Jakob Engel-Schmidt.
Projektet er blevet støttet af Nordisk kulturfond helt fra sin spæde begyndelse, som en del af fondens pågående partnerskab med WHO. Partnerskabet indgår i fondens Globus-satsning og har haft til hensigt at undersøge, hvordan det at skabe forbindelser mellem forskellige aktører og initiativer, både tværeuropæisk og lokalt, kan styrke og berige viden og samarbejde i Norden og desuden forbedre betingelserne for gensidig udveksling af viden og god praksis på tværs af landegrænserne.
Der er en voksende interesse for den rolle kunsten spiller i at forbedre helbred og velvære. På baggrund af pilotstudiet har WHO Europe nu udviklet unik viden om og vejledning i, hvordan man implementerer og tilpasser kunstbaserede interventioner i forskellige kulturelle og lokale kontekster, hvilket unægtelig er en væsentlig faktor når det gælder kunst og kulturprojekter.