Projektet sætter fokus på repræsentationen af kvinder og minoriteter blandt dem, som arbejder bag de kunstneriske scener med logistik, teknik og produktion.
Vi vil introducere nye generationer til arbejdet bag scenen samt motivere dem, som allerede er etablerede, da en tendens viser at minoriteter dropper deres karriere i musikbranchen langt før cis-mænd. Gennem workshops og mentoring vil vi introducere til de forskellige arbejdsområder off stage, som sker før, under og efter et show indenfor produktion, logistik og teknik.
Projektet retter et vigtigt fokus på mangfoldighed blandt dem, som arbejder med logistik, teknik og produktion bag de kunstneriske scener. Projektet er endvidere vigtigt fordi, at denne faggruppe ofte falder udenfor rammerne for støtteordninger på det kunstneriske og kulturelle felt.
Projektleder: Women in Live Music (DK/ SE)
Samarbejdspartnere: She Said So (IS), Iceland Airways (IS), Musikcentrum öst (SE), Heartland Festival (DK), Music In Africa (ZA), Britannia Row (UK), Taksirat (MK), Aarhus Lydforening (DK), Backstage Pass (NL), TSE ag (DE), Autor (DK), Copenhell (DK), Popkollo (SE), Balansekunst (NO), ISE (ES) og Ljud, Ljus och Bild (SE).