Nordisk Kulturfond søger en seniorrådgiver, som vil spille en central rolle i fondens arbejde og i den fortsatte udvikling af det nordiske kultursamarbejde. Stillingen giver mulighed for at arbejde både strategisk og praksisnært i krydsfeltet mellem kunst, kulturpolitik og internationalt samarbejde.

I Nordisk Kulturfond er vi drevet af overbevisningen om, at kulturelt samarbejde er nøglen til at samskabe løsninger på fælles udfordringer og udvikle samfund, der er åbne, nysgerrige og demokratiske. Vores arbejde tager afsæt i årtiers engagement i et frit og uafhængigt kulturliv i Norden. I dag viderefører vi det engagement med en fornyet erkendelse af kunstens og kulturens rolle i en verden i hastig forandring, og vi mener, at kultur former fremtidens Norden.
Nordisk Kulturfond har for nylig lanceret en ny strategi for 2026-2030, der styrker fondens proaktive og fremadskuende rolle i det nordiske kultursamarbejde. I strategiperioden vil fonden videreudvikle sin funktion som bidragsgiver, netværksbygger, strategisk samarbejdspartner og katalysator for nye initiativer – i hele Norden. Vi søger en engageret og meget erfaren kollega, der i tæt samarbejde med fondens direktør og øvrige medarbejdere kan bidrage til at udvikle og realisere fondens samlede portefølje.
Sidste ansøgningsdag: 8. mars 2026
Ansættelsesstart: 1. august 2026 eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte direktør Kristin Danielsen på kridan@norden.org. For information om ansættelsesvilkår kontakt venligst hr@norden.org.
