Globus er vores helt store tematiske satsning frem mod 2025. Med Globus vender vi vores blik udad, bringer kunsten og kulturen ind i globale arenaer og giver kunstnere og kulturudøvere nye muligheder for at søge støtte. Fokus er på samarbejder, der favner både det lokale og globale på samme tid.
Globus er vores svar på det voksende behov for at tænke kunsten og kulturen ind i bredere globale rammer. Når vi møder kunstnere og kulturudøvere på deres banehalvdel, uanset hvor de er i verden, og støtter med tillid og risikovillighed, opstår der nye rum for udvikling.
I Globus-satsningen ligger der også en ambition om at stimulere den internationale dimension af kulturpolitikken. I et ustabilt globalt miljø kan spørgsmålene om kunstnerisk mobilitet, frihed og kulturelle rettigheder ikke længere løses inden for nationale rammer alene. Med vores partnerskaber med organisationer som UNESCO og WHO, arbejder vi derfor for at forankre kulturpolitikken stærkere i den globale politiske dialog og skabe yderligere rækkevidde for det officielle nordiske samarbejde.
Vi ser det globale som grænseløst; verden som en samlet enhed.
Det internationale er defineret af grænser nationer i mellem, og derfor er omfanget mere snævert end det globale. Det ligger i ordet: inter-national.
Global Vi skaber global relevans for det nordiske samarbejde.
International Vi deltager i internationale netværk.
Hvordan ser verdens mindste teaterdukke ud? I projektet “Tieteellinen näyttämöruno” er forskere og kunstnere fra Finland, USA, Tjekkiet og Storbritannien gået sammen om at skabe en teaterforestilling, der vil formidle mikro- og nanoteknologiens forunderlige muligheder gennem kunstens og teatrets virkemidler.
Projektet er støttet af Globus Opstart.
Billede: Anežka Medová
Projektet “Mapenzi (the crazy ones/vagabonds)” undersøger begrebet Mapenzi, som i Zimbabwe bruges til at beskrive vagabonder og psykisk syge personer. Projektet er en innovativ performanceundersøgelse, der vil låne elementer fra to kulturer, det zimbabwiske helbredelsesritual og den traditionelle teaterperformance-æstetik, der findes i Danmark.
Projektet er støttet af Globus Opstart.
Billede: Tone Haldrup Lorenzen
Det globale partnerskab ‘Defining Resilient Urban Music Ecosystems in the Nordics and Abroad’ vil forske i musikøkosystemer i fjerntliggende områder i Norden og Alaska.
Globus kan søges via to støtteprogrammer: Globus Opstart+ og Globus Call. I modsætning til fondens andre programmer som Projektstøtte og Opstart er der i disse programmer intet kriterie om tværnordisk samarbejde. Tværtimod støtter vi projekter, der ikke kan laves i Norden alene.
Globus Opstart+ støtter etablerings- og researchfaser af projekter, der vil bygge globale samarbejder og netværk med forankring i Norden.
Globus FORWARD støtter kunstneriske og kulturelle samarbejder, der agerer i brede tværnationale kontekster med fokus på videreudvikling. Målet er at styrke opbygning af langsigtet kapacitet i eksisterende samarbejdsformater.
Som en del af Globus har vi igangsat konkrete pilotprojekter og indgået partnerskaber med globale aktører og organisationer. Projekterne bygger på og sigter efter længerevarende samarbejder og netværksdannelse.
Ved at bygge bro mellem policy og det udøvende kunst- og kulturfelt, bidrager vi til en mere gensidig forståelse af kunstens og kulturens rolle i udvikling af samfundene, ikke bare i Norden men i hele verden.
Eksempler på aktuelle projekter:
Arts & Health Collective – Samarbejde med WHO
Projektet sammenbringe akademikere, kunstnere, kulturinstitutioner, sundhedspersonale og beslutningstagere fra flere forskellige lande i at udforske effektive og bæredygtige strategier til at integrere kunst og kultur bredt i sundhedssektoren.
Critical Voices – Samarbejde med UNESCO
Projektet søger at styrke dialogen om de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og kulturpolitikkens forskelligartede rolle i verden.