Støtte
Globus FORWARD støtter kunstneriske og kulturelle samarbejder, der agerer i brede tværnationale kontekster med fokus på videreudvikling. Målet er at styrke opbygning af langsigtet kapacitet i eksisterende samarbejdsformater.
Venligst noter, at programmet ikke støtter projekter eller aktiviteter, der ikke rummer et mere langsigtet og kapacitetsopbyggende fokus rettet mod videre udvikling af selve samarbejdet/projektorganisation. Er du i tvivl om, hvorvidt du skal søge programmet, venligst kontakt fondens sekretariat på kulturfonden@norden.org.
Frist for For-ansøgninger fra nye ansøgere vil blive annonceret i starten af det nye år.
Maksimal bevilling
500.000 DKK
At opbygge kunstneriske og kulturelle samarbejder på tværs af geografiske afstande og kulturelle sammenhænge er en kompleks bestræbelse. Ved at forbinde perspektiver fra det lokale og det globale bidrager de ikke kun til en række kreative udtryk – men fordrer også mere nuancerede tilgange til presserende globale udfordringer og kan herved agere katalysatorer for bredere sociale forandringer.
Men kulturelle relationer bliver i stigende grad påvirket af verdens usikkerhed. Mangel på etablerede støttestrukturer, ulige adgang til ressourcer og kortsigtet finansieringspraksis skaber yderligere udfordringer for udøvende kunst- og kulturaktører. Etablering af agile og fleksible samarbejdsformater, der er forankret i specifikke lokale kontekster, viser et stort potentiale. Men der er behov for nye indsatser for at understøtte disse samarbejders udvikling og mulighed for at tilpasse sig nye realiteter på længere sigt.
Med Globus har Nordisk Kulturfond gennem de seneste år udviklet en mere tillidsbaseret og åben tilgang til finansiering af transnationale samarbejder. Globus FORWARD er den seneste udgave af initiativet og bygger videre på erfaringer og indsigter fra de tidligere faser af Globus.
Med programmet ønsker vi yderligere at udforske en ny tilgang til finansiering, der kan integreres i Nordisk Kulturfonds praksis ud over Globus-initiativet. Arbejdet understøttes derfor af en fortsat vidensudvikling, der kan inspirere øvrige støttegivere og det bredere kunst- og kulturfelt.
Globus FORWARD sigter mod at styrke de langsigtede kapaciteter i eksisterende samarbejder, der allerede er kommet videre fra deres indledende faser og har et formuleret behov og en klar motivation for at udvikle deres arbejdsform i et langsigtet perspektiv. Som i de tidligere faser af Globus er der fokus på samarbejder, der arbejder med eksperimenterende tilgange og metoder, og som forholder sig til dets bredere kontekster ved at trække på specifikke lokale praksisser og sammenhænge.
Ansøgere kan være et netværk, et kunstnerisk kollektiv, en platform eller en anden samarbejdskonstellation, hvis kerneaktiviteter foregår i bredere transnationale rammer, der forbinder praktikere fra Norden og andre dele af verden.
Programmet er åbent for både tidligere Globus-støttemodtagere (Globus Call- og Globus Opstart/Globus Opstart+) og nye ansøgere. Har du ikke tidligere modtaget Globus-støtte, anbefaler vi, at du indsender en for-ansøgning for at tjekke, hvorvidt du falder inden for kriterierne, inden du udarbejder en fuld ansøgning. For-ansøgningsskemaet vil være tilgængeligt i løbet af foråret 2025.
Aktører, der udvælges til programmet, modtager en bevilling, der understøtter den videre udvikling af samarbejdet/organisationen. Støttemodtagerne opbygger og administrerer deres egen udviklingsplan indenfor kerneområder som fx:
Støtten kan dække målrettede/specifikke aktiviteter indenfor de valgte kerneområder (fx konsulentarbejde, materialeomkostninger, ekspertsessioner mv.). Aktiviteterne kan også være helt eller delvist integreret i støttemodtagers egen generelle drift og kunstneriske praksis/metode, forudsat at det tydeligt demonstreres, hvordan det bidrager til udvikling af samarbejdet/organisationen inden for de udvalgte areas.
Der er ikke krav om medfinansiering for Globus FORWARD. Generelt bør støtteperioden dog sigte mod opbygning af økonomisk uafhængighed og bæredygtighed efter periodens udløb.
Det maksimale beløb, der kan bevilges er 500.000 DKK, og den maksimale støtteperiode er 2 år.
Som supplement til den økonomiske støtte kan fonden tilbyde peer-networkings-aktiviter med fokus på kapacitetsopbygning indenfor specifikke emner og/eller udveksling på tværs af støttemodtagerne. Deltagelse i disse aktiviteter er ikke obligatorisk. Indholdet og formaterne vil blive konkretiseret og videreudviklet i henhold til støttemodtagernes specifikke behov og interesser. De første aktiviteter for bevilgede initiativer i 2024 forventes at finde sted i foråret 2025.
Modtagere af Globus FORWARD og bevillingens størrelse afgøres ud fra et skriftligt materiale indsendt via fondens ansøgningssystem. Forslaget bør indeholde en udviklingsplan med forslag til konkrete aktiviteter samt et budget, der viser fordelingen af midler til de forskellige aktiviteter.
Materialet vil blive vurderet af eksterne eksperter og fondens sekretariat.
Forslaget vil blive vurderet ud fra følgende aspekter:
Her vurderer fonden:
Her vurderer fonden, om/hvordan forslaget:
De udvalgte støttemodtagere vil blive inviteret til en kort online-samtale med fonden, hvor der er mulighed for at diskutere praktiske spørgsmål og aftale fremtidig kommunikation/kontaktpunkter med fonden Hvis relevant, kan fonden komme med forslag til eksterne eksperter, der vil kunne indgå i udviklingsaktiviteterne og tilbyde praktisk vejledning afhængigt af den enkelte støttemodtagers specifikke behov. Fonden selv vil ikke deltage aktivt i udviklingsaktiviteterne.
Det maksimale beløb, der kan bevilges er 500.000 DKK. Der er ikke krav om medfinansiering for Globus FORWARD-støtten, men støtteperioden bør generelt sigte mod at opbygge styrket økonomisk uafhængighed og bæredygtighed efter periodens udløb.
Det er obligatorisk at vedlægge et budget, der viser de samlede omkostninger og forventede indtægter for initiativet. I er velkomne til at bruge Fondens skabelon til at lave et informativt budget.
Den maksimale støtteperiode er to kalenderår efter det år, hvor tilskuddet blev ydet. Projektet være afslutte ved udgangen af 2026. Støtteperioden er den periode, hvor aktiviteterne finansieret af Nordisk Kulturfond planlægges at finde sted.
Ansøgninger skal indsendes via Fondens digitale platform Min Side i ansøgningsperioden. Alle ansøgninger skal indsendes på engelsk. Ansøgninger indsendt pr. post eller e-mail vil ikke blive taget i betragtning.
Fondens støttetildelinger offentliggøres på vores hjemmeside og i vores årsrapport. Ifølge Nordisk Kulturfonds regler om offentlig adgang til information vil der blive offentliggjort en liste over ansøgninger, men selve ansøgningerne vil ikke blive gjort offentligt tilgængelige.
For Globus-støtten gælder fondens almindelige regler om kreditering, udbetaling, slutrapportering og bogføring. Læs mere her.