Den 18. september 2021 åbnede udstillingen ‘Craft Rituals’, der har modtaget støtte inden for fondens tidligere temasatsning HANDMADE. Det er muligt at opleve udstillingen på Textilmuseet i Borås frem til den 6. marts 2022.
‘Craft Rituals’ er et eksperimentelt multikunstværk, der bevæger sig på grænselandet mellem det taktile, analoge og digitale. Udstillingen er inspireret af den nordiske mytologi og udfolder en hypervisuel fortælling om bl.a. uld, kvinders magt, holdbarhed og kunsthåndværk som superkræfter. Det er en historie om at udnytte og værdsætte de ressourcer, der er omkring os for at sikre en bæredygtig fremtid.
‘Craft Rituals’ er skabt af kunstneren Aia Jüdes, der stod bag ‘Next Level Craft’, vinderen af Årets Udstilling 2018.
Direktøren for Nordisk Kulturfond, Benny Marcel, siger om udstillingen:“Utställningen ‘Craft Rituals’ i Aija Jüdes regi är en totalupplevelse och inte mindre än en hyllning till det konstnärliga hantverkets mångfald. Det är helt eget sätt att berätta en ny estetiks form under en unik stjärnhimmel där slöjden fått huvudrollen. Utställningen är i högsta grad internationell, tvärvetenskaplig och avantgardistisk och i världsklass. Den har ett sound och rörelser som det svänger om – och som får oss alla att digga HANDMADE!”
Håndværk er et vigtigt aspekt i alle kunst- og kulturområder. Nordisk Kulturfond undersøgte temaet Handmade med et særligt program i 2016-2018. Igennem Handmade støttede fonden økonomisk 32 samarbejdsprojekter og udviklingen af nye projektidéer – sammenlagt med 7,7 mio. DKK.
Craft Rituals’ er et nordisk projekt med deltagere og påvirkninger fra Sverige, Finland og Island. Udstillingen er produceret i samarbejde med Tekstilmuseet med støtte fra Nordisk Kulturfond, Västra Götalandsregionen, Kulturrådet og Stockholms Stad.
Det er muligt at læse mere om udstillingen på Textilmuseets hjemmeside.