I årets tredje og sidste uddeling af projektstøtte modtog 46 projekter støtte svarende til 6 960 000 DKK! I alt blev der modtaget 160 gyldige ansøgninger ved fristen den 1. oktober.
I løbet af året er der blevet uddelt i alt 17 829 000 DKK i projektstøtte.
På vores hjemmeside kan du læse mere om følgende projekter, der fik støtte ved den seneste runde: en biennale for samtidskunst, webudstillingen “Watercolor Nordic”, der præsenterer nordisk akvarelkunst, samt et nordisk samarbejdsprojekt mellem kunstnere, der praktiserer forskellige kunstformer, som sammen inviteres til at skabe værker baseret på forskning i kemiske og geofysiske processer, der har fundet sted i oldtiden og formet det Nordeuropæriske område.
Næste ansøgningsfrist for projektstøtte er den 1. februar 2022.Find en liste over alle bevilgede projekter her.