Fonden har bevilget projektstøtte til 49 projekter svarende til 6,2 mio. dkk! I alt blev der modtaget 167 gyldige ansøgninger ved fristen den 4. maj.
I de seneste uger har vi også oplevet en ekstraordinær stor interesse for Opstart, som er Nordisk Kulturfonds investering i kunst- og kulturprojekters første faser. I løbet af 2020 har vi allerede uddelt Opstart-midler til i alt 55 projekter med et samlet beløb på 1,3 mio. dkk.
Der bliver fortsat udviklet nye udtryksformer og initiativer, og i den seneste tid har vi set en rig variation af projekter, der på forskellige vis forholder sig til den forandrede virkelighed under og efter corona. Betydningen af samarbejde og netværk er ikke blevet mindre, selvom mobilitet og fysiske møder har været begrænsede. På fonden er vi glade for at kunne bakke op om den store kreativitet og interesse, der findes for nordisk og internationale kunst- og kultursamarbejde i dag!
Du kan læse mere om nogle af de nyeste tiltag, fonden har støttet: