I et samarbejde mellem Nordisk Kulturfond, Sveriges Ambassade i København og Øresundsinstituttet, arrangeres en rundbordssamtale om dansk-svensk kultursamarbejde. Seminariet har blandt andet til formål at kortlægge den aktuelle situation i forhold til kulturelle aktiviteter i Øresundsregionen.
I samarbejde med Sveriges Ambassade og Øresundsinstituttet, har fonden inviteret centrale kulturaktører til en rundbordssamtale om dansk-svensk kultursamarbejde torsdag den 27. februar. Målet med seminariet er at få et billede af, hvilke kultursamarbejder, der eksisterer mellem Danmark og Sverige, og hvilke aktører der er engagerede i disse.
Seminaret vil blandt andet berøre spørgsmålet om, hvordan kultursamarbejde over Øresund udvikles, samt hvorvidt der er interesse i et årligt dansk-svensk netværksmøde.
Fondens direktør Benny Marcel vil være moderator til rundbordssamtalen.
Sveriges Ambassade i København har til opgave at repræsentere Sverige og den Svenske Regering i Danmark og at fremme Sveriges interesser
Øresundsinstituttet er et dansk-svensk videnscenter, som gennem analyser fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen.