Organisationen Diversify (NO) og Nordisk Kulturfond har initieret et udviklingsprojekt, hvor formålet er at skabe strukturel og systemisk forandring i den nordiske kunst- og kultursektor med fokus på øget mangfoldighed/diversitet, inklusion og retfærdighed.
Diversify arbejder for et mere mangfoldigt, inkluderende og retfærdigt kulturliv i Norden og globalt. Diversify arbejder intersektionelt med et fast rammeværk og knytter aktører sammen med hinanden for at bringe positiv forandring til sine samarbejdspartnere.
Læs mere om Diversify her (ekstern lenke)
Projektet bygger videre på resultaterne fra en tidligere fase i samarbejdet, hvor Nordisk Kulturfond bidrog til afholdelse af et netværksmøde i Norge i 2024 med henblik på at etablere et nordisk «Community of Practice», bestående af kunstnere, kulturarbejdere, aktivister og beslutningstagere, med fokus på en stærk repræsentation af minoriteter og marginaliserede grupper.
På netværksmødet blev der gennem diskussioner, workshops og samskabende aktiviteter lagt grundlaget for et rammeværk, der skal støtte arbejdet hen imod systemisk forandring baseret på kollektiv handling.
Fase to af partnerskabet skal i løbet af 2025 arbejde videre med det rammeværk som ble etableret i 2024. 3-5 organisationer og institutioner skal implementere pilotprojekter i sin arbejdsgang i otte måneder. Derudover planlægges aktiviteter, der skal udvide og styrke det etablerede netværk, og til at formidle arbejdet og resultater gennem digitale events i løbet af projektperioden.
Herfra vil formidlingen af processen, samt rammeværket som er blevet opbygget gennem projektet, vise rammeværkets og metodens potentiale til at forandre kunst- og kultursektoren i positiv retning.