Et tværnordisk co-produktionsprojekt for nyuddannede kunstnere. Projektet vil skabe værker i tre forskellige lande og opbygge internationale mentorrelationer, som skal hjælpe de nye kunstnere med at etablere sig i en nordisk arena.
Projektet er specifikt rettet mod unge, nyuddannede scenekunstnere med base i de nordiske lande. Formålet er at integrere unge scenekunstnere på et tidligt tidspunkt i et internationalt felt, hvor de kan få støtte til deres arbejde. Projektet bidrager til et vitalt nordisk scenekunstfelt, hvor nye impulser får plads til at vokse og mulighed for at finde nye kontekster at udvikle sig i. Projektet styrker også forbindelserne mellem de involverede scenekunstorganisationer.
Projektet skaber et vigtigt fundament for nye kunstnere og kan potentielt fungere som et frugtbart springbræt til nye karrieremuligheder. Desuden er projektet enkelt og tydeligt i sin struktur og organisation.
Projektleder: Hangö Teaterträff (FI)
Samarbejde i projektet: BIT Teatergarasjen (NO) og Warehouse9 (DK)