Igennem hele det sidste år har vi været begejstrede for den store interesse vi har oplevet for vores arbejde med Globus. Fonden har besluttet at fortsætte med Globus Opstart i 2021 og ansøgninger modtages igen fra og med den 1. februar. Derudover bekræfter en ny forskningsrapport os i, at Globus svarer på konkrete behov i kunst- og kulturfeltet og kan bidrage til en styrket dialog om udvikling af støtteformerne på nordisk niveau.
I efteråret blev der lavet et kulturanalytisk forskningsprojekt i Nordisk Kulturfond. Gennem projektet ville vi undersøge, hvordan forskellige kunstnere og kulturaktører arbejder med nordiske og globale temaer. Videre blev det analyseret, hvordan deltagere forstår og definerer begreb, såsom ’Norden’, ’nordisk kultur’, ’globalisering’ og ’det globale’.
Formålet var, at gennem kvalitative interviews og feltarbejde tilvejebringe ny viden, der kan hjælpe fonden med at udvikle Globus og sine fremtidige støtteprogrammer.
Projektet viser, at Globus som et nyt støtteprogram giver plads til nye og varierende fortolkninger af Norden og nordisk kultur. Norden opleves ikke som en isoleret region og der findes en efterspørgsel på støtteformer, der tager udgangspunkt i kunst- og kulturlivets egne behov og ikke baserer sig på nationale præmisser og formål.
Endvidere tyder resultaterne på, at Globus kan bygge bro mellem forskellige kulturelle og professionelle miljøer, give nye perspektiver på kulturlivet i det arktiske region og bidrage til nye forståelser af samspillet mellem det lokale og globale. Sammenlignet med andre støtteprogrammer opleves Globus og Nordisk Kulturfonds andre programmer som mere fleksible og åbne for ændringer i omverdenen. Rapporten konkluderer også, at det er vigtigt, at fonden fortsat inkluderer kunst- og kulturfeltet i den videre udvikling af Globus og sit øvrige arbejde.
Læs mere om forskningsprojektet her (på svensk)
I efteråret bevilgede fonden Globus Opstart støtte til 24 projekter med et samlet beløb på 1 000 000 dkk. Grundet den positive modtagelse af programmet har fonden besluttet at fortsætte med Globus Opstart i 2021. I foråret kan ansøgninger indsendes i perioden 1. februar – 11. juni.
Med Globus Opstart ønsker vi fortsat at undersøge, hvordan det globale samarbejde sker og kan udvikles mellem kunstnere og kulturudøvere fra Norden og resten af verden. Ansøgere opfordres til at tænke nyt i såvel idé, tematik som etablering af netværk og samarbejde.
Det er muligt at ansøge om 50 000 dkk og honoraret i projektet kan maksimalt udgøre 80% (dog maks. 30 000 DKK) af projektets sammenlagte udgifter.
Her kan du læse mere om de senest bevilgede Globus Opstart projekter.Blandt dem finder du fx:
Globus er Nordisk Kulturfonds nye støtteprogram 2020-2024, der giver plads til globale perspektiver på vores del af verden. I 2020-2021 vil programmet blive testet på få udvalgte pilotprojekter. Derudover er der mulighed for at søge Globus Opstart, som støtter udvikling af idéer og samarbejder i globale sammenhænge.