Det nye mentorprogram er blevet iværksat af Nordiska Teaterledarrådet i samarbejde med Nordisk Kulturfond. Formålet med programmet er at styrke lederskab inden for scenekunsten ved at støtte teaterledere, som ønsker at udvikle deres nuværende lederskabspraksis gennem diskussion og erfaringsudveksling med kolleger fra andre nordiske lande.
Teaterbranchen er struktureret på en forholdsvis ens måde i de nordiske lande, men der er også forskelle i ledelses- og driftsmetoder. Der er derfor meget at lære af hinanden, og der er generelt et behov for at udvikle ledelse og forvaltning af de nordiske scenekunstinstitutioner. Teaterledere har ofte en særlig sårbar rolle som eneste ledere af en kompleks drift, og der er derfor stor efterspørgsel på støtte til at udvikling af de eksisterende lederroller.
Nordic Ambitions – Mentorprogram for teaterledere i de nordiske lande har til formål at styrke lederskabet inden for scenekunst gennem diskussion og erfaringsudveksling med nordiske kolleger, at styrke båndene mellem ledere inden for nordisk scenekunst og at bidrage til at genopbygge det nordiske samarbejde inden for scenekunst.
Programmet er skræddersyet specifikt til ledere med kunstnerisk ansvar i netværkets 350 medlemsteatre i Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og Finland. I perioden 2023-2024 vil programmet omfatte ca. 10 mentees, som vil blive parret med en erfaren mentor fra et andet nordisk land. Mentorskabet indebærer møder mellem mentorparrene og netværksseminarer. Noget af indholdet vil blive gjort tilgængeligt for teaterfolk uden for selve programmet.
Nordic Ambitions koordineres af Foreningen af Finske Teatre.
Andre partnere i mentorprogrammet er Nordiska Teaterledarrådet, Finlands Teaterchefsförbund, Svensk Scenkonst, Norsk teater- og orkesterforening (NTO), Dansk Teater og Islands Nationalteater.