Fonden har vedtaget ændringer i sine retningslinjer for slutrapporteringer og revision. De nye retningslinjer gælder for alle projekter, der har slutrapportfrist fra d. 1. januar 2025 eller senere.
Ifølge fondens nuværende retningslinjer skal alle støttede projekter, uanset beløb, senest 3 måneder efter projektets afslutning indsende en skriftlig slutrapport og et regnskab, som redegør for anvendelsen af fondens støtte. Dertil har bevillinger på over 200 000 DKK været underlagt krav om ekstern revision.
Fra næste år lempes disse krav. Dette omfatter afrapportering for bevillinger til og med 75.000 DKK, der fremadrettet skal indsende en tro- og loveerklæring i stedet for et regnskab efter projektets afslutning. Derudover vil det fremover kun være bevillinger på over 300.000 DKK, der skal revideres af en ekstern revisor.
Justeringerne sker for at imødekomme ansøgeres perspektiv og i højere grad afspejle tildelingernes størrelse og kunst- og kulturfeltets måder at arbejde på.
Fra og med januar 2025 er det kun bevillinger på over 75 000 DKK, der skal indsende et decideret regnskab i forbindelse med slutrapportering.
Projekter, der har modtaget 75 000 DKK eller derunder, skal indsende tro og love-erklæring på, at støtten er anvendt til det formål, der blev beskrevet i ansøgningen, og at bevillingen er anvendt i overensstemmelse med Nordisk Kulturfonds betingelser for støttemodtagere.
Alle projekter, uanset beløbsstørrelse, skal fortsat indsende en skriftlig slutrapport.
En skabelon til tro-og-lov erklæring kan findes her.
I tråd med opdatering af retningslinjerne ændres også kravene om indsendelse af revisorerklæring. Fremover er det kun bevillinger på over 300 000 DKK, der skal revideres og attesteres af en registreret eller autoriseret revisor.
Støtte til og med 300 000 DKK er fritaget krav om ekstern revision.
Vær opmærksom på at fonden hvert år fortsat udvælger en række projekter til stikprøve. Dette gælder uanset de nye slutrapporteringskrav.
De nye retningslinjer gælder alle projekter, der pr. dags dato har slutrapportfrist i januar 2025 eller senere. Skal du afrapportere for dit projekt inden udgangen af 2024, skal du fortsat følge fondens eksisterende retningslinjer, som findes her.
Såfremt du ønsker at udsætte slutrapporteringsfristen på dit projekt ud over 2024, vil det fortsat være de eksisterende retningslinjer, der gælder for dit projekt.
Hvis du skal afrapportere inden årsskiftet, skal du følge de tidligere retningslinjer, som du fortsat kan finde her.